|
Karen Mohr Sokkelund jonglerer med
ord: som translatør og tolk,
litterær oversætter og journalist.
Hun oversætter til
dansk fra fransk og engelsk;
disponerer, redigerer og skriver brugervenlige tekster
til tryk og til web - samt artikler, biografier og sprogligt sprudlende portrætter - gerne om verdens kulturelle mangfoldighed.
Som webkoordinator trækker Karen Mohr Sokkelund på sin årelange erfaring med formidling på nettet.
Svend
Erik Sokkelund brænder for
billeder: som reportage-,
portræt- og teaterfotograf.
Han indfanger øjeblikket
gennem sin linse: lokalt fra
sin base på Christiania;
blandt gamle træbåde og sjove sejlere; når
nyskabende scenekunst lægger
vejen forbi - eller når
han selv er på farten.
Som DJ:fotografernes kulturredaktør tager Svend Erik Sokkelund pulsen på fotokunsten - og som kurator formidler han afrikansk fotografi i vores del af verden.
SE FLERE BILLEDER
I Sokkelunds søger
Sokkelunds Afrikanske Samling |
|
|
|
Cirkus Sindssyg var en totalanarkistisk cirkusgruppe, der opstod på Christiania i slutningen af 1970'erne. Centralt i gruppen var Hans Henrik og hans gule Citroën HY.
Gruppen har trådt op i Warszawa, Krakow og Aarhus. I udlandet under navnet 'Circus Insane'. Cirkus Sindssyg arrangerede Christiania Festival i sommeren 1978 med flere grupper fra Polen. Academia Ruchu fra Wroclaw optræder i fristaden og på Strøget.
I 2013 var Svend Erik Sokkelunds billeder af Cirkus Sindssyg en del af Christiania-festivalen i Farum Kulturhus.
Billederne er fra en forestilling den 8. august 1978 på pladsen foran Loppen på Christiania, hvor Bent Børneteater havde bygget en ruin (senere nedrevet og erstattet af legeplads).
Medvirkende er Hans Henrik Pedersen, Madeleine Røn Juul, Peter 'Pilot' Engquist, Hans 'Hyldemor' Vinding, Rolf Messerschmidt, Trine Sørensen, Mikkel, Finn Mælkebøtte og fotografen, Svend Erik Sokkelund.
Billederne kan købes enkeltvis uden ramme som signerede pigmentprint for 1.500 kr. stykket.
Se flere billeder af Cirkus Sindssyg |
|
|